Faglitteratur [Kort] [Lang]     NonFiction [Lang]     Fiction [Kort]     Dokumentarfilm [Lang]

Anmeldelse af bøger, både nogle som jeg selv har og nogle som jeg har lånt enten af andre eller på biblioteket. Listen er mest ment som et opslagsværk til mig selv, men hvis andre også kan få noget ud af den, så bare kik løs. Nogle af bøgerne er på engelsk, derfor er nogle af "bogens bagsidetekst" på engelsk.

Som det kan ses øverst oppe så har jeg har delt bøgerne op i to katagorier: Skønlitteratur og Faglitteratur. Inden for hver katagorie har jeg lavet to næsten identiske lister. En liste hvor der kun er angivet bogens titel og forfatter, den ses her nedenfor, og en liste hvor der foruden bogens titel og forfatter også er afskrift af enten bogensbagsidetekst eller bogens forord og med min komentar om bogen. Lidt ad bagvejen er der kommet et par tilsvarende lister med dokumentarfilm.

 

Canada

Title: Det er nu ! eller aldrig ...    Forfatter: Claus Ballisager  

Bogens bagsidetekst: Kom med Claus Ballisager på udsædvanlig jagtoplevelser I Alaska, Canada og New Zealand - til steder hvor han har arbejdet for jagtguider I perioder af adskillige måneders varighed, og derigennem fået et dybt indblik I jatn på stedet. Det er blevet til nærgående episoder med mange af de fascinerende dyr og hver gang har den storslåede natur imponeret på forunderligste vis. En helt igennem ærlig og vedkommende bog.  

Min kommentar: Rigtig god bog om jagt, omgivelserne det foregår i og betingelserne det foregår under. Hvis man læser bogen i en lidt anden rækkefølge end den er trykt i, så kan man også følge forfatterens udvikling som jæger. Start med forord og Drømmen om storvildtsjagt i Canada og derefter Det ultimative Alaska og afslut med Jagt I New Zealands bjerge. Bogen er fyldt med masser af gode billeder og illustrationer. Vil du vide mere kan du evt. kigge ind på hans hjemmeside: http://www.ballisager-hunting.com/   

Title: Ture i det vestlige Canada og Alaska    Forfatter: Jens Rasmussen, Søren Dalsgaard, Steffen Bohni Nielsen, Niels Knudsen, Arne Tubæk Naamansen, Torben Elliot Meyer, Jørgen Dickmann Rasmussen, Torben Hvass og Søren Ervig.

Bogens bagsidetekst: Oplevelser fra rejser i Alaska, British Columbia, Northwest Territories og Yukon.

Min kommentar: Korte og længere historier af både MEGET berejste og knap så berejste personer. Fortællinger om den storslående natur i de nævnte omåder, men også hints til god planlægning af ture og hvordan man skal begå sig i disse omgivelser. Rigtig god bog med gode billeder.

Title: To red ud - En vildmarksberetning    Forfatter: Poul Blak

Bogens forord: Fly falder ned. Både bryder i brand. Heste kaster af sig. Og med bjørne ved man aldrig. Det sikreste vil altid være at blive derhjemme. Og lade sig trykke i bund af trygheden. Men for tænkende og nysgerrige væsener er der grundlæggende, og i det hele taget, kun disse tre ting: Legen, angsten og kedsomheden ! Kun ved at bill den første, få man modet til at trodse den anden, hvorved man har besejret den dredje. Og så kan vi da begive os nervøst vibrerende afsted på den spøndende opdagelsesrejse, som vi kalder livet. Enhver der har sagt nej til at sidde frygtsomt fast, har samtidig sagt ja til at drage ud på tilværelsens usikre vildmarkstur.

Min kommentar: Storartet fortælling om en dansker, der med outfitter (professionel guide, dog ikke kendt i lige dette område) tager en tur ud i den vilde natur i nærheden af Fort st. john, British Columbia, Canada.

Title: Gennem vildmarken - 3.000 kilometer i kano gennem Canada    Forfatter: Flemming Orneborg  

Bogens bagsidetekst: Året er 1789. Skotten og pelsjøgeren Alexander Mackenzie kæmper sig med en ekspedition op ad Canadas fossende floder blandt vilde indfødte for at finde en nordvestpassage gennem Rocky Mountains og helt frem til Stillehavet. 200 år efter kæmpede Flemming Orneborg og hans rejsekammerat sig vej ad de samme 3000 hårde kilometer. Forholdene har ikke ændet sig synderligt siden Mackenzie sejlede i sine barkkanoer op ad de ufremkommelige ruter. Floderne har skiftet leje en smule, men der er næsten lige så øde som dengang. Gennem Nordvestterritoriet nåede Flemming Orneborg og hans kammerat nu op til Ishavet ad floderne Athabasca, Slave og Mackenzie. Det foregik i kano blandt lokale indianere, excentriske pelsjægere, geværsvingende eneboere og forbi strøm- og vandfald og vildmarkens dyreliv i sporet af gamel Mackemzie og hans opdagelsesrejser. Flemming Orneborgs beretning er fuld af alle disse naturoplevelser, bjørne, horder af myg, vilde vandfald - spænding, trængsler, træthed og drama, der gør vildmarken til et af de farligste, men også mest fascinerende steder i verden.

Min kommentar: Historien om både forfatterens og tidligere tiders rejse på floderne i kano. Meget beskrivende beretning om turen og forholdene den foregår i og under.

Title: Videre mod vest - 2.500 kilometer i kano gennem Yukon og Alaska    Forfatter: Flemming Orneborg  

Bogens bagsidetekst: To år efter sine rejser ad den vældige Mackenzieflods strømhvirvler, som han beskrev i "Gennem Vildmarken", måtte Flemming Orneborg tilbage til Canadas ødemark sammen med sin rejsefælle, Carsten Lehrmann. Denne gang skulle udgangspunktet være deres sidste landingssted i Mackenzie-deltaet i Nordcanada. Ruten skulle gå ad et væld af floder til den mægtige Yukon, som flytter mere vand på et år end selveste Mississippi. Starten på Rat River var skræmmende. Floden bestod mer af mudder og komposterende planter og træer end af vand - og det gik op ad bakke - over Rocky Mountains. Undervejs på turen får vi historen om F.eks. The Mad Trapper. Her er mødet med den skøre eneboer, der tvinger gæsterne til at drikke øl og skyder gennem væggene i sin hytte - indefra - fordi en hvid mand har bortført hans kone, og her er bjørne, der kræver deres del af den medbragte proviant. Og endda lidt guldgraveri bliver der tid til...  Som i sin første bog lægger Flemming Orneborg vægt på Beskivelser af den vidunderlige natur, de bemærkelsesværdige strabadser mod strømmen, med gennem brusende slugter og i silende regnvejr med våde fødder og gennemblødt tøj.

Min kommentar: En god beskrivende beretning om turen og forholdene den foregår i og under, samt fortælling om næsten alt hvad de oplever på turen.  

Title: Vildmarksprøven    Forfatter: Judith Forbert Petersen  

Bogens bagsidetekst: "Vildmarksprøven" er historien om en ung kvinde, som kaster sig ud i den canadiske ødemark for at leve en primitiv livsstil. Gennem to år prøver Judith Fobert Petersen kræfter med den barske natur i Yukon Terrtoriet ved Alaskas østlige grænse. Hun kan ikke engang tænde et bål, da hun flytter ud i en uisoleret, øde beliggende hytte, som tilhører den ranch, hun gennem et år arbejder på. Men hun lærer efterhånden at klare sig i denne nye verden, hvor al transport foregår med hundeslæde, hvor der skal hugges brænde, hvis hun ikke vil fryse ihjel, og smeltes sne for at skaffe tilstrækkelig drikkevand. Intet er givet her, og der er meget langt til den komfortable tilværelse, hun kender fra sin opvækst i København. I bogens anden del begiver forfatteren sig ud på en solo ridetur på seks uger og flere hundrede kilometer gennem Yukons vildnis med to heste og sin lederhund, Piggy. Hun rider ud for at se, om hun kan finde en mening med livet blandt de uendelige bjergmassiver. Judith klarer sig igennem på trods af alle odds, da der i oppakningen hverken er kompas eller tilstrækkelig proviant. Da forfatteren efter to år vender tilbage til Danmark og civilisationen, har udfordringerne ændret hendes verdensbillede for altid.  

Min kommentar: Vær venlig IKKE at gøre som hende, god bog, men gør ikke som hende. Det hun, gudskelov, overlevede på trods af sine meget dårlige ods, er bestemt ikke anbefalings værdigt. Hvem F..... tager ud i den Canadiske vildmark med en så MINIMAL viden om hvad der venter ??? Og så til og med i et af de områder i Canada hvor der er STØRST chance for at stå ansigt til ansigt med et rovdyr, der er ca 25 gange større end det danske rovdyr ræven. Når en jæger eller en spejder læser denne bog, vil de flere gange end godt er møde fortællinger hvor man ikke ved om man enten skal dø af grin over hvor tåbeligt hun har opført sig eller bede forlaget om at indrykke en advarsel først i bogen hvor der skal stå: "DETTE KAN VÆRE SUNDHEDSSKADELIGT, HVIS AFPRØVET PÅ EGEN KROP"

Title: Afsted - Rejseeventyr i Nordcanada.   Forfatter: Peter Bang

Bogens bagsidetekst: - Jeg ville knuse mit ur mellem to sten og rejse ud og opleve eventyret på mine egne og naturens betingelser. - Jeg ville ud i en ren og vild natur, ud og høre stilhedens sang, tænke klare, rene tanker, være tæt på alting og mærke sundhed i hjertet...

Min kommentar: En kanotur for to på Taltson floden i det sydlige Nordvest Territoriet. En fortælling om en kanotur, der kunne have endt galt. Både beskrivelse af hvad der blev gjort forkert og hvad der ville have været bedre at gøre, hvis de havde vidst mere om både kano roning og området de tog til og ikke mindst om hvordan man overlever i den barske nordcanadiske vildmark.

Title: Den Blå Bjørn - En historie om venskab, tragedie og overlevelse i Alaskas vildmark    Forfatter: Lynn Schooler  

Bogens bagsidetekst: "Der findes en skabning her, som kommer til live om foråret - et vagtsomt, undvigende dyr, der tilbringer sit liv hyllet i mysterium, men synes at blive stående i udkanten af mit synsfelt som efterbillede af istiden. Det har samme farve som vinterhimlen, en lys blå-grå tone, der matcher de nøgne granitstykker, som er blevet efterladt af gletscherens tilbagetrækning. Den kaldes den blå bjørn eller gletscherbjørn, og man kan mageligt tilbringet et helt liv med at gennemsøge Alaskas fjorde og isområder uden nogesinde at få øje på en."  Lynn Schooler har boet i Alaska i 30 år i en lille hytte i vildmarken og arbejdet som fisker, skibsbygger, fanger, maturfotograf og vildmarksguide. "Den blå bjørn" er Lyn Schoolers fantastiske historie om sit dybe venskab med den japanske fotograf Michio Hoshino og om deres fælles drøm om at finde og fotografere et af jordklodens mest frygtsomme og myteomspundne væsner - den blå bjørn. Historien udspiller sig i Alaskas overvældende og nådesløse natur, som hvert år koster menneskeliv, deriblandt to af Lynn Schoolers næreste venner.

Min kommentar: En rigtig god bog om Alaskas vilde natur og de der lever der. Meget livligt beskrevet, det er lige så men kan mærke skumsprøjt fra hvale og det stirrende blik fra en bjørn på vagt.  

  

 

 

 

Title:     Forfatter:   

Bogens bagsidetekst:   

Min kommentar:   

 

 

 

  Update: 05.06.06